nr. 20 - januar 2007


Blues er ikke bare noget skrevet – det er noget levet” – Johnny Shines



Kære Bluesentusiast!


Foreningen B´Sharp har fået Silkeborgs kulturpris 2006!

En anerkendelse til alle os i en forening, som gør det muligt at bringe en simpel - men ikke overfladisk! - international fundamental musik til Silkeborg - en musik der ikke bare høres ørerne men føles af hele kroppen. Vi synes selv, at det vi bringer er kvalitet! Det synes kommunen nu også!

B´Sharp består af mennesker, der ofrer deres tid for dette – hvad enten det er i bar - administration -rengøring - oprydning - personalepleje - entreservice - booking osv. Relativt få mennesker yder meget. Og det har været hårde tider, hvor disse personer selv har følt bluessmerten for at kunne skaffe denne internationale musik til byen.

Derfor er det fuldt fortjent at denne anerkendelse nu gives til alle foreningens aktive gennem 12 år!


Juni måned 2006 på et hotelværelse i Chicago ringede vi rundt til forskellige klubber for at høre om deres program. Eneste klub med et klart svar var B.L.U.E.S på The North Side: SHARON LEWIS. Hvem? Lige ankommet havde vi fået fat i en ny bog: Chicago Blues - af David Whiteis. I bogens biografi kaldes hun ”fakkelbærer” - og har levet ”i nogle forræderiske tider”- og dette ”hårde liv” er indholdet i ”hendes blues”!

Hun kan opleves til vor årlige Bluesevent (28/4) – sammen med den særdeles elegant spillende guitarist Dave Specter (leder af Chicagobluesfestivalens jamscene 2006) og hans band, Bluebirds.

Lørdag formiddag (28/4) er der frokost blues med mundharpemesteren James Harman og trio.

Aftenen indledes af den stilfulde pianist og sangerinde Theresa James & the Rhythm Tramps – fra USA.

Og om fredagen (27/4) spiller vinderen af The Gibson blues guitar award - Larry McCray, der er opvokset i en bluesmusikalsk familie i Arkansas.


Vi er blevet bebrejdet, at vi ikke spiller nok dansk blues, så vi starter året med den danske Mississippimester H. P. Lange og det swingende lokale band med Ry Cooder-navnet: Bop Till U´ Drop.

Så kommer en legende! 74årige Louisiana Red fra USA.
Hans mor døde tidligt - hans far blev myrdet af Klu-Klux Klan - og livet gik gennem børnehjem!
Livet gav ham "the Blues" - og han lærte sig at spille guitar på hans helt egen måde - f. eks. fremragende bottle-neck.

Dernæst kommer den eneste mundharpespiller som jeg har oplevet kunne blæse en mundharpe i stumper og stykker: Paul Lamb - med hans band, The Kingsnakes.
Mit bud er, at han er en af nuverdens tre bedste på ”Mississippisaxophon”.

Man kan ikke været kåret til årets bedste bluesmusiker i Danmark (2005) - uden at skulle spille i Silkeborg – derfor skal Thorbjørn Risager – og bandet Blue7, med den store lyd - til Silkeborg.

Det har været så stor en succes med unge up-n´- coming musikere som introduktion til de internationale navne, at vi vil fortsætte hermed.


Kulturpriser varmer – men kun et kort stykke tid! Det bedste er en godt funderet medlemsskare – uden de trofaste medlemmer ville der heller ikke blive givet nogen pris!

Der ud over er der altså også betydelige penge at spare.

Vi gør vort bedste - med vore midler - for blivende oplevelser hos vore medlemmer.

mvh.

Kai Krogh Christiansen, formand