|
“ The Blues ain´t nothin´ but a good (wo)man feeling bad” – Leadbelly/Sippie Wallace
Kære Bluesven!
B´Sharp er blevet en konsolideret forening. Alligevel har vi ikke råd til at hyre Rolling Stones.
Men en femtedel kan måske gøre det? Og hvilken femtedel! Mick Taylor kommer her i efteråret!
Vi starter sæsonen med et velkendt band - ”Memo Gonzales and the Bluescasters”. Selv om et band skal ses
og høres som en helhed, så vil jeg alligevel gerne fremhæve guitaristen Kai Strauss – han må høre til blandt det
kontinentale Europas allerbedste!
Dernæst byder vi på et ekstraarrangement med Hans Thessink - verdensmanden, der spiller så man skulle tro
at Big Bill Broonzy (1898-1958) var stået op af graven!
Vi vil også gerne introducere nye knap så kendte navne – få kendte vel Terry Evans, Imperial Crowns,
Sharrie Williams (o.m a.) - da de første gang spillede i B´Sharps regi?
Vi synes, at Eugene ”Hideaway” Bridges har kvaliteter til at følge i dette spor.
Og – så er Mick Taylor på programmet! – Med velspillende Wentus Blues Band!
John Mayall fandt ham gennem en avisannonce, som efterfølger for Eric Clapton og Peter Green i The Bluesbreakers – og
derefter erstattede han (1969-1975) afdøde Brian Jones i Rolling Stones
Roy Rogers blev kendt for at producere John Lee Hookers sidste – og mest berømmede cd´er – bl. a.
”The Healer” - og han hører til i den øverste internationale liga blandt ”bottle-neck” guitarister!
Vi slutter som sidste år – med engelsk rocking blues – lige ud af den lystige julelysbeskinnede landevej!
Med ”Wildcards” håber vi at have fundet band, der kan leve op til succesen med ”Nine Below Zero” fra sidste år.
Programmet er komponeret som en helhed af forskellige oplevelser. Hvis man vil opleve denne helhed bør
man være medlem – vi vil være glade, hvis du vil prøve at overbevise din nabo om dette!
Desuden giver det bluesoplevelser til MEGET lav pris – og bidrager samtidigt til at sikre vort høje niveau.
Som noget nyt vil vi gerne begynde at introducere lokale bluesmusikere, der får mulighed for at spille
som optakt til koncerterne. Det betyder, at vi åbner lidt tidligere!
Kai Krogh Christiansen
Formand

|
|
|