B'Sharp sluttede en fantastisk sæson med et engelsk bluesband, og den linie vil vi gerne
følge op.
B. B. King sagde om det der blev kaldt 1960´ernes britiske blues-eksplosion:
”Det var jer der gjorde os sorte kendte – først i Europa – så i USA”.
Især de britiske bands har haft en fantastisk formidlerrolle.
De fleste af de betydelige britiske bands var inspireret af amerikanske bluesfolk.
Hvem kender f. eks. bluesfolkene Pink Anderson
og Floyd Councils?
Men prøv at læse deres fornavne i rækkefølge – Pink Floyd – så ved alle hvem der er tale om!
Vi er alle inspirerede af engelsk blues . En kammerat, der er født i England, kom midt i
1960´erne med en lp - og sagde ”Nu skal du bare høre!”. Det var Yardbirds med Sonny Boy Williamson II (1899-1965)!
Den heraf følgende oplevelse varede langt ud over den weekend!
Derfor glæder jeg mig personligt til et britisk præget forår med to britiske
”blueseksplosionsbands” The Yardbirds og Ten Years After.

Ten Years After formidlede om nogen blues rock følelsen. Mon ikke nogen stadig husker den 11 minutter lange ”Going
Home” på Woodstock, der sendte bandet op i blues rockens premier league! Dette enestående band vil vi gerne præsentere
for et større publikum. De spiller derfor i Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken.

Og Yardbirds - et band der engang fødte fremtidens guitarister - Top Topham,
Eric Clapton, Jeff Beck og Jimmy Page. Vi tror dette band er en evig reference og et evigt vækstlag for fremtidens
musikere.
Til vor Blues Event har jeg store forventninger til den amerikanske opkomling: Sean
Costello!
Ham bør man altså høre - før naboen fortæller om ham!
Og derudover spiller den måske bedste svenske bluesmand nogensinde: Sven
Zetterberg!
Endelig er også vigtigt at gøre opmærksom på vor ”frokostblues” - med den
fremragende amerikanske guitarist Doug McLeod - som skal følge Bob Brozman workshop succesen op fra sidste år.
Og sidst, men ikke mindst et genhør med Mama`s Boys fra L.A. i USA.
Der vil også være et nyt amerikansk bluesnavn. Vi har satset her på, hvad vi tror bliver
en fremtidens bluesmand: Billy Jones – ikke mindst pga. hans soulede stemme.
De sidstnævnte skal blive de første. Året starter med to gamle danske kendinge: Peter
Thorup - ”still goin´ strong” - og Ole Frimer!
Hele forårsprogrammet bør ses som en komponeret helhed. Gå derfor ikke glip af de enkelte
oplevelser heri. Derfor bør du være medlem.
Vi satser på kvalitet, og det koster altså!
Alligevel fortsætter vi med at give rabat til studerende - og en betydelig rabat til medlemmer.
Hvordan du bliver medlem - og rabatternes størrelse kan du se her
med venlig hilsen
Kai Krogh Christiansen
Formand
Generalforsamling 2006
Den årlige generalforsamling afholdes på
Rampelys 2. sal
onsdag den 15. februar 2006 kl. 19.00
|
