|
Kære Bluesven
The Blues har ligget stille i et stykke tid. For os har det betydet en tiltrængt pause og samtidig har vi ladet
batterierne op igen til foråret 2004, som igen skulle gå hen og bringe os mange nye spændende, musikalske oplevelser.
Vi har brugt det meste af de sidste to - tre måneder på at finde nye navne til foråret. Det er lykkedes os at
sammensætte et godt program efter vores mening.
Vi skulle jo gerne kunne leve op til efteråret 2003 som gav os mange højdepunkter med gode amerikanske navne og et
veloplagt publikum på et af Danmarks bedste spillesteder - Rampelys.
Vi starter den 31. januar med et orkester fra Holland The Mellotones, som aldrig før har besøgt Danmark.
Det er eksklusivt, idet de kun optræder her i Silkeborg. Der er dømt power Blues, krydret med rockabilly og Texas blues,
og samtidig et energisk sceneoptræden er deres varemærke.
Den 13. februar kan vi fejre et gensyn med den dygtige Texas guitarist Holland K. Smith, som er aktuelt
med en ny CD.
Vi husker ham vel alle sammen fra hans succesoptræden i 1999 på Blues Eventen, hvor han helt stjæl billedet fra
legendariske Canned Heat.
Som så mange gange før holder vi igen en dansk bluesaften den 28. februar, hvor det bliver en akustisk første del
af aftenen med Max Wolff som spiller den country blues man kunne høre i 20erne og 30ernes USA. Bagefter er der
danse blues med de nye kometer på den danske blueshimmel. Det er de fra København stammende Nande & The Big
Difference. Svedigt, kogende jump and swing blues, lige noget til dansefødderne.
Den 19. marts har vi hyret et af de største amerikanske bluesnavne i skikkelse af den fra Texas stammende
guitarist Anson Funderburgh og hans Rockets. Med sig har han den sorte, blinde 68 årige legendariske sanger og
harmonikaspiller Sam Myers. Det bliver en oplevelse du sent vil glemme!
Også er der Blues Event!! Afslutningen på forårs sæson. Vi arbejder i øjeblikket på fuld tryk for at blive klar
til den 30. april og 1. maj. Nogle navne er allerede på plads. Men vi venter med at røbe navne indtil vi har det
fulde program på plads.
Jeg håber at denne lille indblik i forårets blues på Rampelys kan få dig, dine kære og vennerne op af stolen. Vel mødt
på Rampelys.
Hele foråret koster kun 300 kr., hvis du vil være medlem. Du sparer mellem 30 og 40 % på den normale entre. Der tages
dog særskilt entrè til Blues Event, inkl. rabat.
"may the blues be with you!"

|
|
|