nr. 1 - marts 2000

B’Sharp – Silkeborg Rhythm & Blues Association fejrer i år sit 5 års jubilæum, og som lovet tidligere, barsler vi nu for første gang, med et decideret nyhedsbrev.

De af jer, som har e-mail adresse, vil også af denne vej modtage post, og vi vil senere benytte den mulighed, når der er relevant information at udsende. Hvis du ønsker at modtage e-mail fra os, så tilmeld dig her: Nyhedsbrev tilmelding

Det er blevet nemmere at huske vores hjemmeside adresse – nu skal du blot skrive: www.bsharp.dk.

Bestyrelsen overvejer evt. nye tiltag på hjemmesiden. Hvis du har kommentarer/forslag hertil, så lad os endelig få det at vide!

Holland K. Smith - Hvis du var der til Blues Event sidste år , fik du vel ligesom os en oplevelse af en gedigen blueshåndværker, som med stor spilleglæde leverede en forrygende opvarmning for Canned Heat. Vi ses vel på fredag d. 24/3 til en længe imødeset revival – let’s have a swingin’ jumpin’ Texas blues party!

2nd international Blues Event  programmet er nu udkommet. Bemærk at der kun kan købes 2 dags billetter i forsalg (fra d. 27/3 i Pladeshoppen).

Ved indgangen sælges der kun 1 dags billetter, og kun i begrænset antal.

Vi synes selv, vi har fået stablet et kanonprogram på benene, og håber på en stor tilslutning til årets Blues-begivenhed.

Wentus Blues Band turnerer i øvrigt sammen med sidste års store hovednavn Canned Heat (tour link) på en omfattende Europa tour i Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og Schweiz, i ugerne op til deres optræden her.


Spekulerer du i øvrigt også over hvem den guitarspillende herre er, som kan ses på Blues Event plakat og program? Hans navn er: Albert "Little Smokey" Smothers


Rampelys er B’Sharp´s hjemsted, og derfor bakker vi op om husets fortsatte beståen. Selvom en koncert med Peter Belli ikke falder ind under vores formålsparagraf, støtter vi alligevel idéen om et fælles arrangement fredag d. 5. maj, som foreslået af de andre brugere i huset. Specielt fordi et (forventet) overskud tilfalder Rampelys´ byggefond.
Update. Peter Belli - ja, koncerten var iorden, men  her svigtede publikum, og resultatet blev et underskud på ca. 25.000 kr. Men mange af husets medhjælpere, incl. B'Sharp´s frivillige, brugte weekenden under Riverboat festivallen til at lange øl ud i teltene, så underskuddet blev hentet hjem her - en stor tak til dem!

Paraplyen som er et samlet organ for 10 rytmisk musik-arrangerende foreninger i Silkeborg, har måttet lide et tilbageslag, da Statens Musikråd ikke i første omgang har anerkendt konstellationen. For B’Sharp´s vedkommende har det betydet, at vi som før ansøger Stat og Amt om tilskud, og at vi nu også skal ansøge Silkeborg Kommune, som for at honorarstøtte kan opnås, også skal være tilskudsgiver.

Sidste år modtog B’Sharp tilskud til foreningens drift, fra Statens Musikråd og Århus Amt. Disse tilskud udgør en væsentlig del af vores indtægter, og vi ville knap kunne afholde Blues Event foruden. Bl.a. derfor arbejder vi videre med Paraplyen, som på sigt skulle kunne sikre disse tilskud.

Smokey Wilson - glæd dig til et (kært) gensyn med en af bluesens store ”gamle” solister. Vi har booket ham til lørdag d. 11. november.

webmaster