|

Fredag, den 27.april 2001
19.30 - Opvarmning ved Vinding/Andersen Duo, DK
21.00 - Bob Till You Drop, DK, D, N
23.15 - Omar & The Howlers, USA
Lørdag, den 28.april 2001
19.30 - Opvarmning ved Vinding/Andersen Duo, DK
21.00 - Debbie Davis, USA
23.15 - Angela Brown & The Mighty 45, USA/GB
dørene åbnes kl. 19.00 - begge aftener
Entre:
Ikke-medlemmer: Pr. dag 160 kr forsalg 140 kr + gebyr.
Medlemmer: Pr. dag 90 kr forsalg 75 kr + gebyr.
Forsalg: Pladeshoppen, Vestergade
|
|
|
|

Silkeborgensiske og multietniske Bob Till You Drop er et naturligt valg til dette års Blues Event, som kvalificeret modspil til de tre amerikanske navne. Det populære og swingende band fejrer i år sit 10 års jubilæum, og fremstår mere sammenspillet og professionelt end nogensinde og de fem herrer udstråler altid en smittende og umiddelbar glæde, når de er på scenen. Stilen er en dansevenlig og gyngende RhythmnBlues krydret med JumpnJive og Swing. Repertoiret er en god blanding af bluesklassikere og egne kompositioner leveret i stilfuld påklædning.
Kikkan Haraldset guitar, vokal
Ove Wennerberg guitar, vokal
Steen Frederiksen piano, vokal
Lars Brinkmann - bas
Mads Hvid trommer
til toppen
 
Kent Dykes har optrådt flittigt på de danske festivaler den seneste halve snes år. Og så sent som sidste sommer leverede den karismatiske sanger og guitarist bedre kendt under navnet Omar en forrygende koncert på Hede Rytmer i Silkeborg. BSharp er glade og stolte over at kunne præsentere den populære texaner og hans hylere på årets Blues Event under de tætte og intime forhold på Rampelys. Der er lagt op til en bluesoplevelse af de sjældne, når Omar & The Howlers lukker op for posen med tung og sumpet bluesrock med alt hvad det indebærer af mojo, whiskey og rattlesnakes.
Kent Omar Dykes guitar, vokal
Barry Jude Bihm - bas
Rich Chilleri trommer
til toppen

En kvindelig guitarist, der kan måle sig med de bedste mandlige kolleger og som har en stemme, der naturligt udtrykker bluesens smerte og æggende sødme. Debbie Davies vandt USAs fineste blues-pris W.C: Handy Award i 1997 og hendes karriere tæller bl.a. flere år som guitarist i Albert Collins band the Icebreakers og fem roste soloplader. Hun er opvokset med rocknroll i Californien, men rejste i en ung alder til Texas, hvor hun kæmpede sig frem på bluesscenen i tæt venskab med navne som Jimmie og Stevie Ray Vaughan. Debbie spiller en kraftfuld og skarp kombination af Chicago og Texas-blues - som der stod i The Gazette: Who says women cant have or play the mean, low-down blues? SIDSTE NYT: Debbie Davies er nomineret til en W.C. Handy Award, der uddeles i maj i Memphis, Tennessee.
Debbie Davies guitar, vokal
Alan Hager bas
Don Castagno trommer
til toppen

Hun er født i Chicago og er indbegrebet af den sensuelle og swingende RhytmnBlues. Både hendes stemme og sceneoptræden er fyldt med power og vildskab ud over det sædvanlige som et engelsk musikmagasin skrev: The hottest blues, soul, jazz, gospel show seen outside of Chicago. Hendes stemme er på højde med navne som Koko Taylor og Etta James, og sidste år blev hun for 2. gang kåret som Overseas Female Artist Of The Year af British Blues Connection. Med sig har hun bundsolide, engelske The Mighty 45s, der de seneste 6-7 år har været hendes faste band, når hun er på tour i Europa.
Angela Brown vokal
Nigel Bagge guitar, kor
Simon Callow piano, Hammond C3, kor
Russell Brown bas, kor
Roger Jones - trommer
Peter Nortcott saxofon
til toppen

Opvarmningen på dette års Blues Event er begge dage lagt i hænderne på den lokale bluesduo Winding/Andersen, der har spillet sammen i to år. De to unge herrer spiller akustisk blues med sjæl og kraft inspireret af blues-legender som Muddy Waters, Howlin Wolf og Robert Johnson men også de bluesede sider af Rolling Stones og Bob Dylan har smittet af på Winding og Andersens brede repertoire.
Matias Winding guitar, harmonica, dobro, vokal
Peter Andersen guitar, vokal
til toppen
|
|
|